You already have variants in your wishlist.

Børnetrøje med vævemønster – Digital opskrift
Har du brug for garnet? ONIONKnit No. 3 Organic Wool + Nettles →
Børnetrøje med vævemønster er en gennemknappet cardigan med rund hals, raglan og et fint vævemønster over krop og ærmer. De ensfarvede kanter ved hals, ærmer og krop bryder mønsteret og giver mulighed for at lege med både afdæmpede farver og tydelige kontraster.
Cardiganen strikkes oppefra og ned med raglanudtagninger. Kroppen strikkes frem og tilbage, mens ærmerne strikkes rundt. Vævemønsteret dannes med løftede masker, og til sidst strikkes forkanterne med knaphuller.
Modellen er designet til Organic Wool + Nettles No. 3 fra ONIONKnit og strikkes i tre farver. Den findes i størrelser fra ½ år til 5-6 år, så det er en model, der kan strikkes til både de helt små og de lidt større børn.
Opskriften leveres som digital PDF og sendes automatisk til din e-mail efter gennemført køb.
Modellen på billedet er strikket i Organic wool + Nettles No. 3 i farverne Perlemor (1117), Sort oliven (1129) og Græsgrøn (1120).
Mål og pasform
Pinde & Strikke/hæklefasthed
Lav altid en strikkeprøve, inden du går i gang. Strikkefastheden er afgørende for, at dit færdige projekt får de rigtige mål.
Har du flere masker pr. 10 cm end angivet, skal du prøve en større pind. Har du færre masker pr. 10 cm, skal du prøve en mindre pind.
Pleje
Digital levering
Vælg muligheder
You already have variants in your wishlist.
